Hvad er webdesign

Som der er designere af tøj, sko og tasker, så er der webdesignere. De fleste er uddannede indenfor området og arbejder med programmering for at skabe det endelige resultat. Som det ses af mange hjemmesider derude, så er der både gode og knap så gode webdesignere. Ikke kun skal kodningen virke, men det endelige resultat skal være smukt og indbydende på samme tid.

Det er derfor en god kombination af evnerne til at kode HTML, java og lignende, men samtidig med en god forståelse for det at designe noget, der er indbydende. Det er nemlig ikke så lige til, som det lyder.

Dem, der selv kaster sig ud i det hele behøver dog ikke frygte, for der er rigtig mange gratis skabeloner derude, der kan benyttes og individualiseres efter behov. Men det er stadig en standard, og den slags har bestemt sine begrænsninger.

Det samme har os mennesker, og dem, der ikke er så kreative får tit lavet løsninger, der enten er for enkle og kedelige, der ikke tiltrækker, eller også overdrives der i ekstremerne, der giver en meget rodet og uoverskuelig hjemmeside, der heller ikke har den ønskede effekt.

Det at lave en velfungerende side

De fleste derude bruger hjemmesider dagligt og tænker ikke over, hvordan det hele fungerer. Der klikkes på links, der så fører videre til det næste, der er relevant eller spændende. Men der er meget mere til en hjemmeside end bare det. Et opslagsværk som dette kræver utrolig meget vedligeholdelse og kodning, især henset til, at alle verden over på alverdens sprog kan være med til at skrive om alt mellem himmel og jord.

Det kræver meget af dem, der sidder bagved og sikrer kodningen og siderne derinde generelt, så det hele tiden fungerer som et opslagsværk med nyttig og brugbar information.

En god uddannelse i ryggen

Om det er det frivillige arbejde eller en profession, så er en god uddannelse indenfor webdesign og IT bestemt ikke af vejen. Der er mange veje af gå, når det kommer til IT, og der er lige så mange karrieremuligheder efterfølgende, uanset hvilken vej, der gås.

Du kan nå langt ved at prøve dig vej frem selv, hvis det bare er din egen hjemmeside, du hygger dig med, men skal det være større eller sælge en vare, så er det bedst at alliere sig med dem, der er uddannet.

Selvom du har en mindre virksomhed, så er det penge godt givet ud, og når din base er lavet, så vil resten være løbende vedligeholdelse og opdatering, som bestemt er lettere at få klaret enten internt eller eksternt. En god hjemmeside er nemlig ikke kun en, der har et godt design, men også en, der løbende opdateres, får nye undersider, har et newsfeed eller andet.